Vi har etableret en whistleblowerordning, som har til formål at give ansatte i Nielsen's A/S mulighed for at indberette mistanker og bekymringer om uretmæssig adfærd og økonomisk misbrug eller grove overtrædelser af lovgivning eller interne retningslinjer.
Modtageren af indberetninger, der indberettes via denne whistleblowerordning, er PwC (PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab). PwC er et uafhængigt revisions-, skatte- og rådgivningshus, som på vegne af os modtager indberetningen, for at sikre en uafhængig og anonym kanal for dig, der indberetter. Efterfølgende sendes din indberetning videre til behandling hos os.
Du har mulighed for at indgive oplysninger anonymt via denne whistleblowerordning. Hvis du ønsker at være anonym, må du ikke oplyse dit navn eller andet personhenførbart, som f.eks. adresse eller telefonnummer. Hvis du vælger at oplyse hvem du er, vil din identitet kun være kendt af PwC og du vil fortsat være anonym over for os. PwC sikrer din anonymitet overfor os og oplysninger omkring din identitet vil under ingen omstændigheder blive videregivet til os medmindre du giver tilladelse hertil.