Følgende handels- og licensbetingelser er gældende for Formalize

Følgende betingelser og vilkår accepteres ved anvendelse af Formalize.

Priser

Licensprisen omfatter ikke behandling af interne sager eller øvrige juridiske forpligtelser, som køber måtte have i forbindelse med implementeringen af Formalize, hvorfor Formalize fraskriver sig alt ansvar i forhold til interne og eksterne tvister. I forhold til Formalize's partnere, gælder de til enhver tid aktuelle priser på hjemmesiden, medmindre andet er aftalt. Formalize kan regulere prisen på produktet én gang om året og dette vil varsles pr. e-mail minimum 4 måneder forinden prisreguleringen træder i kraft. En sådan prisregulering vil træde i kraft ved begyndelsen af en ny abonnementsperiode. Prisstigningen kan maksimalt udgøre en årlig procentvis stigning på 10%. Såfremt din virksomhed ikke vil fortsætte abonnementet til den nye pris, skal virksomheden opsige abonnementet skriftligt senest 30 dage efter modtagelsen af varslen - Formalize vil herefter standse abonnementet til udgangen af den indeværende abonnementsperiode. Med mindre andet er aftalt, vil de til enhver tid aktuelle priser angivet på hjemmesiden gælde.

Betalings- og opsigelsesbetingelser

Formalizes betalingsbetingelser er bestemt til at være et år forudbetalt, inden adgang gives til produktet, medmindre andet er aftalt. Ved opsigelse af Formalizes produkt skal dette ske skriftligt og senest 30 dage før fornyelse af et nyt årligt abonnement. Der vil i forbindelse med betaling fremsendes en faktura fra Formalize. Vilkår og forfaldsdato vil fremgå af den fremsendte faktura. I tilfælde af manglende betaling ved omstændigheder, som Formalize ikke er skyld i, er Formalize berettiget til at beregne morarenter fra forfaldsdagen. Der tilskrives en rentesats svarende til 1,5 % pr. påbegyndt måned efter fakturaen er forfalden. Ved misligholdelse i form af manglende betaling efter den af betingelserne fastsatte forfaldsdato kan medføre, at sagen overgår til inkasso, hvorved sædvanlige inddrivelsesomkostninger kan forekomme. Adgangen til Formalizes produkt vil ligeledes blive lukket.

Fortrydelsesret

Der kan bestilles en 2 ugers prøveperiode uden beregning, hvor kunden vil have muligheden for at prøve produktet. Sker betaling ikke inden de 14 dage er gået, vil Formalize lukke adgangen til systemet. Foruden de 14 dages prøveperiode, vil der ikke være nogen fortrydelsesret til erhvervskunder i forhold til betingelserne herom.

Ansvarsfraskrivelse

Formalize fraskriver sig ethvert ansvar for direkte såvel som indirekte tab, der måtte forekomme som følge af fejl/mangler ved produktet. Formalizes ansvar begrænser sig udelukkende til tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlig karakter. Ved eventuel erstatning iht. nærværende punkt, kan erstatningskravet maksimalt udgøre et beløb svarende til det årlige antal licenser, kunden har købt hos Formalize i det år erstatningskravet er opstået, medmindre der er tale om grov uagtsomhed eller forsæt. Formalize fraskriver sig tillige alt ansvar i tilfælde af kundens valg af rådgiver.

Immaterielle rettigheder og opdateringer

Skulle der forekomme ændringer, forbedringer eller tilføjelse fra Formalizes kunder, tilfalder disse forslag til ændring til Formalize kvit og frit, hvorved Formalize forbeholder sig rettighederne til at indarbejde og benytte sådanne forslag. Herudover forbeholder Formalize sig retten til at opdatere samt foretage ændringen i produktet. Formalize har til mål at udføre sådanne opdateringer på en sådan måde, at opdateringen ikke vil være til gene for kunden. Der kan i givet fald opstå visse tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at lukke for adgangen til produktet, hvor opdateringer foretages - i sådanne tilfælde vil Formalize varsle pr. e-mail til kunder og partnere.

Ophavsret

Formalize bevarer ophavsretten til dokumenter, værktøjer, vejledninger, videoer og andet materiale produceret af Formalize, der er en del af Formalize's produkt. Formalize's produkt samt dokumenter, værktøjer, vejledninger, videoer, instruktioner og andet materiale produceret af Formalize, der er en del af Formalize's produkt, må ikke sælges, kopieres eller bruges uden forudgående tilladelse fra Formalize. Erstatning i denne forbindelse vil ske inden for de regler, der er fastsat i dansk lovgivning herom. For så vidt angår Formalize's samarbejdspartnere, vil disse have ret til at videresælge produktet ved køb af licenser og derved få mulighed for at tjene på rådgivning i henhold til sager, der måtte opstå som følge af indberetninger gennem Formalize. Formalize's partnere fastsætter deres egne priser for rådgivning om eventuelle problemer, der opstår som følge af Formalize's produkt. Ved videresalg af produktet skal produktet sælges i overensstemmelse med de handels- og licensbetingelser, der til enhver tid er udarbejdet af Formalize. De nuværende handels- og licensbetingelser gælder også for slutkunder, der kan have fået adgang til systemet gennem en af Formalize's partnere.

Fortrolighed

Oplysninger, data og lignende, der deles gennem Formalize's produkt, behandles fortroligt og videregives ikke. Data, der stammer fra brugen Formalize, kan bruges til statistik, produktudvikling og -forbedring. Formalize bruger ikke data, der kan identificere kunden såvel som den rapporterende person.

Ændringer

Formalize forbeholder sig retten til, til enhver tid, at ændre i de af Formalize udarbejdede handels- og licensbetingelser. Såfremt der skulle opstå væsentlige ændringer i handels- og licensbetingelserne, varsles disse og kunden vil opnå muligheden for at træde ud af abonnementet før tid. Ved at anvende Whistleblower Software by Formalize accepterer kunden de til enhver tid gældende handels- og licensbetingelser.

Book en demo

5/5 stjerner på G2