Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning er en ordning, der skal sikre vores virksomheder, medarbejdere og samfund. Ordningen fungerer på en sådan måde, at medarbejdere kan indberette anmeldelser, hvis de oplever eller har mistanke om, at der sker noget ulovligt i den virksomhed, som de arbejder i. Det gælder både, hvis det er virksomheden, der foretager noget ulovligt, og hvis en medarbejder gør det.

Den 7. oktober 2019 vedtog Rådet for den Europæiske Union et whistleblowerdirektiv, hvormed det forpligter private virksomheder med minimum 50 ansatte samt alle offentlige organisationer til at etablere en whistleblowerordning. Dette direktiv skal implementeres i den danske lovgivning inden udgangen af 2021, hvorefter de omfattede virksomheder og organisationer skal sørge for at etablere ordningen.

En whistleblowerordning er en softwareløsning, hvor medarbejdere i en virksomhed eller i en organisation kan indgive en indberetning om overtrædelser af loven i virksomheden. Fordelen ved whistleblowerordningen er, at indberetningen kan foregå helt anonymt, hvilket sikrer medarbejderen mod anklager fra chefer, kollegaer, staten og samfundet.

Den anonymitet, der er i en whistleblowerordning, er helt essentiel for både medarbejderen, samfundet og lovgivningen generelt, hvorfor den nærmest er hellig i det nye whistleblowerdirektiv.

Mange medarbejdere holder ofte vigtige informationer hemmelige, fordi de er bange for, hvilke konsekvenser deres udtalelser kan få for deres liv. Deres indberetninger kan nemlig få stor indvirkning på deres arbejdsliv, men også på deres personlige liv. Derfor bør en whistleblowerordning udgøre en utroligt vigtig del af en virksomheds politik, fordi den både sender et vigtigt signal til virksomhedens medarbejdere og til samfundet. Virksomheden fortæller nemlig, at de værner om medarbejdernes tillid og ansvarsfølelse, samtidig med at de øger deres troværdighed udadtil.

Whistleblowerordningen kan både håndteres internt og eksternt, idet softwareløsningen er en selvstændig kanal, der har til formål at beskytte medarbejderens oplysninger. Derfor er det vigtigt, at ordningen bliver holdt adskilt fra andre kommunikationskanaler i virksomheden. Dette gøres blandt andet ved, at ordningen indeholder egne anmeldelsessider eller anonyme mailbokse. På den måde sørger en whistleblowerordning for beskyttelse af personfølsomme data, og den sikrer anonymiteten hos medarbejderen.

Hvad er en whistleblower?

I Danmark har vi ikke et helt konkret ord, der dækker over det engelske ord whistleblower. En whistleblower er en person, der enten arbejder for en virksomhed eller har indgående viden om en virksomhed, som denne ønsker at fortælle til omverden. Medarbejderen kan kategoriseres som et menneske, der har en meget stor samvittighed, og som føler, at samfundet bør vide, at virksomheden overtræder loven.

En whistleblower er ofte en person, der er kommet i besiddelse af viden, som vedkommende ikke føler bør holdes hemmelig. Det er ofte viden om lovovertrædelser eller overtrædelser af virksomhedens politikker. Det kan for eksempel være, hvis en medarbejder i en bank finder ud af, at banken hvidvasker penge. Det kan også være, at en bank skjuler penge i skattely, eller at en virksomhed benytter sig af sort arbejdskraft.

Gennem de senere år har vi set mange store sager om lovovertrædelser, som er blevet opdaget på grund af en whistleblower. Sagerne har omhandlet enorme pengebeløb, hvorfor de også er blevet kendt i hele verden.

Det kan være utroligt svært at vide, hvad man som medarbejder skal stille op, hvis man får sådanne informationer at vide. Informationerne kan både få stor betydning for medarbejderens liv samt for virksomheden eksistens og omdømme. Derfor er der rigtig mange medarbejdere, som ikke indberetter virksomheders lovovertrædelser – de tør simpelthen ikke.

Af den grund er direktivet, der er lavet af Rådet for den Europæiske Union, og som siger, at virksomheder og organisationer skal etablere en whistleblowerordning, ekstremt vigtigt.

Whistleblowerordningen sikrer, at medarbejderen, der agerer som whistleblower, kan forblive hundrede procent anonym. Derfor behøver det ikke at få store konsekvenser for medarbejderen, hvis denne indgiver informationer om lovovertrædelser i virksomheden. Selvom det naturligvis må anses som værende en stor beslutning at træffe.

Man må ligeledes forvente, at der går mange overvejelser forud for, at en medarbejder laver en indberetning om virksomheden. Medarbejderen kan enten have beviser, som understøtter indberetningen, eller blot have en idé om, at der foregår noget ulovligt. Det er lovligt for medarbejderen at indberette alt, hvad vedkommende finder mistænkeligt.

Der bliver ofte sået tvivl om hensigterne bag en whistleblowers handlinger. Nogle mener nemlig, at en whistleblower er en stikker eller en sladrehank, fordi denne har indberettet en virksomhed. Selvom vi ikke kender hensigterne bag alle indberetninger, ser vi dog ofte, at en whistleblower handler ud fra et retfærdigt synspunkt. Derfor kan en whistleblower altså ikke kategoriseres som en stikker eller en sladrehank.

Whistlebloweren kan tværtimod kategoriseres som en samvittighedsfuld og loyal person, der tænker på samfundet. Whistlebloweren befinder sig nemlig i en utroligt svær position, som for mange andre vil virke ekstremt uoverskuelig.

Selve ordet ”whistleblower” er ikke et nyt ord. Det vandt frem i USA tilbage i 1950’erne og er siden blevet brugt en del gange gennem tiden. De fleste kender for eksempel whistlebloweren Edward Snowden, der lækkede oplysninger om de amerikanske efterretningsprogrammer. Det fik efterfølgende store konsekvenser for hans liv, hvorfor en whistleblowerordning på det tidspunkt kunne have været en god løsning.

Hvad er formålet med en whistleblowerordning?

Formålet med en whistleblowerordning er at sikre, at ansatte og andre interessenter er under beskyttelse, når de indberetter lovovertrædelser. Disse lovovertrædelser kan blandt andet være inden for folkesundhed, transportsikkerhed, finansielle ydelser, databeskyttelse eller offentlige forhold. Dermed sikrer en whistleblowerordning, at whistleblowere er beskyttet mod både arbejdsmæssige og kommercielle repressalier.

Formålet med en whistleblowerordning er ligeledes at forebygge og opdage eventuelle lovovertrædelser eller misforståelser i en virksomhed. Dermed kan ordningen også hjælpe med at sørge for, at virksomheden står stærkere både internt og eksternt.

En whistleblowerordning medvirker til at skabe gennemsigtighed i virksomheden. Ordningen kan nemlig skabe et indtryk udadtil af, at virksomheden ikke har noget at skjule, og at virksomheden ikke er bange for, at deres medarbejdere holder vigtig information hemmelig. Samtidig skaber ordningen også en tryghed blandt medarbejderne i virksomheden, fordi anonymiteten i softwaren gør, at de ikke skal føle sig bange, hvis de har nogen indberetninger.

I den forbindelse er det også vigtigt at nævne, at virksomheder gør sig selv en tjeneste, når de har en whistleblower-politik. Virksomheden antyder dermed nemlig, at den giver rum for bekymringer. Og hvis disse bekymringer ikke indeholder nogen overtrædelser af loven, kan de blandt andet bruges til at udvikle virksomheden

Whistleblowerordningen er ligeledes blevet indført for at sikre samfundet. Hensigten med ordningen er blandt andet, at kriminelle, der ikke umiddelbart er i politiets eller efterretningstjenestens søgelys, kan blive pågrebet. Vi har før set, hvordan banker har hvidvasket penge eller medvirket til, at personer har kunnet gemme deres penge i skatteskjul. Whistleblowerordningen fungerer som en måde, hvorpå vi kan komme situationer som disse i forkøbet eller gribe hurtigt ind, hvis de er sket.

Er din virksomhed forpligtet til at have en whistleblowerordning?

I og med at whistleblowerordningen er forholdsvist ny, kan det være svært at vide, hvilke regler der gælder for din virksomhed. Som udgangspunkt er det er god idé for alle virksomheder at have en whistleblowerordning. Som tidligere nævnt øger ordningen nemlig trygheden blandt medarbejdere, samtidig med at den kan have en positiv indvirkning på virksomhedens image udadtil.

Ifølge lovkrav fra EU er det ikke alle virksomheder, der er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Hvis du ejer en privat virksomhed med mindre end 50 ansatte, kan du selv bestemme, om du vil etablere en whistleblowerordning eller ej.

Derudover er alle private virksomheder med mere end 50 ansatte samt alle offentlige organisationer omfattet af kravet om at etablere en whistleblowerordning. For at skabe et overblik over, hvilke virksomheder og organisationer vi taler om, kan du se en liste nedenunder.

Private virksomheder:

  • Alle virksomheder med minimum 50 ansatte.
  • Alle virksomheder, der leverer finansielle ydelser.
  • Alle virksomheder, der leverer ydelser, hvor der er mulighed for hvidvaskning af penge.
  • Alle virksomheder, som er omfattet af en særlovgivning, der kræver en whistleblowerordning.

Offentlige organisationer:

  • Statslige myndigheder.
  • Kommuner.
  • Statsejede virksomheder.
  • Regionale organisationer.

Det er vigtigt at nævne, at der endnu ikke er kommet en konkret lov om whistleblowerordninger i Danmark. Netop dette emne kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Etablering af whistleblowerordninger i praksis

Når det gælder etableringen af whistleblowerordningen, er det op til virksomheden selv, hvordan den vil gribe processen an. Virksomheden vælger selv, om den vil håndtere whistleblowerordningen internt i virksomheden, eller om den vil få en ekstern virksomhed til at varetage etableringen. Det helt essentielle og allervigtigste er dog, at virksomhedens medarbejdere kan føle sig trygge, hvis de vil foretage en indberetning.

Det kan være en fordel for mange virksomheder at vælge en ekstern tredjepart til at varetage etableringen af en whistleblowerordning. En ekstern tredjepart handler udelukkende ud fra et objektivt synspunkt og har ingen personlige forbindelser til sagen eller virksomheden. Ofte vil den eksterne tredjepart være ekspert i at håndtere personalesager og indberetninger, hvilket kan virke betryggende for virksomheden og dens medarbejdere.

Hvis I vælger en ekstern virksomhed til at varetage jeres whistleblowerordning, vil det i praksis fungere således, at medarbejdere eller virksomhedens interessenter kan indgive en indberetning, hvis de oplever lovovertrædelser i virksomheden eller har mistanke herom.

Derefter vil den eksterne virksomhed vurdere, hvordan indberetningen skal gribes an. Skal den undersøges nærmere? Hvordan skal den kategoriseres? Er det en personalesag? Skal politiet involveres? Hvor omfattende er indberetningen, og bør den føres videre? Alle disse spørgsmål og mange andre overvejelser bliver stillet i forhold til indberetningen for på den måde at sikre den rette behandling.

Hvis I vælger en ekstern tredjepart til at varetage etableringen af jeres whistleblowerordning, bør I sikre jer, at ordningen indeholder:

  • 100 % anonymitet til whistlebloweren
  • et system, der giver mulighed for at sende og modtage e-mails anonymt – alternativet kan være fysisk post eller en telefonsamtale
  • databeskyttelse i forhold til databeskyttelsesloven
  • en kommunikationsplan
  • udarbejdelse af en whistleblower-politik
  • sikring af samarbejdet mellem tillidsrepræsentanten og whistleblowerordningen for offentlige organisationer
  • en sikker procedure for håndtering af indberetninger.

Der er mange andre forhold, som I som virksomhed kan inddrage i ordningen. Forholdene kommer meget an på, hvilken slags virksomhed I er, samt hvad jeres behov og krav til en whistleblowerordning er. Derfor kan det være en god idé, hvis I henvender jer til en ekstern virksomhed. Virksomheden vil have indgående viden om whistleblowerordninger, hvilket de fleste virksomheder vil sætte utroligt stor pris på.

Hvis I selv vil varetage etableringen af jeres whistleblowerordning, kan I overveje at kontakte en ekspert med henblik på at holde et møde. Her vil eksperten kunne komme med råd og anbefalinger til, hvordan I skal etablere jeres whistleblowerordning. Det er dog utroligt vigtigt, at I får etableret en software eller en anden løsning, som kan håndtere anonyme oplysninger.

Lovkrav til en whistleblowerordning

Som tidligere nævnt vedtog Rådet for den Europæiske Union den 7. oktober 2019 et nyt whistleblowerdirektiv. Direktivet betyder, at alle virksomheder med 50 minimum ansatte samt alle offentlige organisationer skal etablere en whistleblowerordning inden udgangen af 2021.

De lovkrav, der er udstedt i forbindelse med whistleblowerordningen, er gældende for alle lande, der er medlem af EU. Hvert land skal sikre, at de gældende whistleblower-lovkrav bliver overholdt gennem egne nationale lovgivninger. Det betyder blandt andet, at hvert land selv bestemmer, om det vil udstede andre regler, der giver yderligere beskyttelse, eller om det udelukkende vil følge kravene fra EU-direktivet.

Derudover findes der en række krav i forbindelse med en whistleblowerordning til danske virksomheder, der arbejder internationalt, eller som er børsnoterede ved Nasdaq OMX København A/S. Det handler blandt andet om retningslinjerne fra Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) for multinationale virksomheder samt om ”Anbefalinger for god Selskabsledelse” fra Komitéen for god Selskabsledelse. Børsnoterede virksomheder skal ifølge regler fra Nasdaq København A/S enten følge anbefalingerne eller kunne forklare, hvorfor de ikke gør.

I forhold til FN’s retningslinjer om erhvervsliv og menneskerettigheder er whistleblowerordninger med til at sikre, at alle regler bliver overholdt. Whistleblowerordninger er blandt andet med til at sikre, at virksomheder er opmærksomme på deres medarbejdere, samt at de overholder deres forhold.

Om whistleblowerdirektivet

Allerede den 23. april 2018 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag i forhold til whistleblowerdirektivet. Her henviste Kommissionen blandt andet til et behov for en EU-regulering, der skulle have til formål at beskytte whistleblowere i hele EU. I henvisningen italesatte Kommissionen blandt andet de velkendte sager om Paradise Papers, LuxLeaks og Cambridge Analyticas brug af facebookoplysninger.

Forslaget til direktivet indeholdt også en plan for beskyttelse mod repressalier mod whistleblowerne samt en række krav, der skal opfyldes i forbindelse med etableringen af whistleblowerordningerne. Disse krav er stillet til medlemslandene, og de lyder således:

  • De skal sikre, at virksomheder med minimum 50 ansatte etablerer en whistleblowerordning.
  • De skal sikre, at ansatte under beskyttelse kan indgive anmeldelser om lovovertrædelser.
  • De skal sikre, at whistleblowere er beskyttet mod repressalier.

Formålet med whistleblowerdirektivet er blandt andet at sørge for, at reglerne i EU-landene er ens. Herunder skal der skabes en klar rapporteringsstruktur, således at whistleblowere ikke skal frygte for repressalier. Det gøres blandt andet ved at forpligte alle medlemsstater til at implementere en lovgivning i landet, der forbyder alle former for repressalier. Det gælder for eksempel for nedsættelse i løn, tvang, ændring i arbejdstider, opsigelse, chikane og suspendering.

Forbuddet mod repressalier sikrer whistlebloweren imod virksomheden. Bliver whistlebloweren for eksempel fyret efter at have indgivet en indberetning, kan man antage, at det er sket på grund af indberetningen. Går en whistleblower pludselig så meget ned i løn, at det virker usandsynligt, kan man på samme måde antage, at det skyldes indberetningen.

Derfor vil virksomheden skulle bevise, at det er sket på et andet grundlag end indberetningen.

Udover whistlebloweren selv bliver familie, kollegaer, venner og pårørende også beskyttet mod repressalier. Dette skyldes omtanke for whistlebloweren og en ekstra sikkerhed.

Hvornår træder whistleblowerdirektivet i kraft i Danmark?

Danmark har indtil udgangen af 2021 til at vedtage en lovgivning, der gælder whistleblowerdirektivet. Dog trådte reglerne om en whistleblowerordning allerede i kraft den 1. november 2020 for de offentlige myndigheder. Derfor må vi formode, at alle offentlige myndigheder i dag allerede har etableret en whistleblowerordning.

Derudover har den finansielle sektor i mange år arbejdet med en whistleblowerordning, fordi det har været et krav fra EU's side. Reguleringerne i den finansielle sektor gælder blandt andet revisorloven, lov om finansiel virksomhed og hvidvaskningsloven, der ligeledes omfatter både advokater og ejendomsmæglere.

Selvom den konkrete lovgivning endnu ikke er blevet vedtaget i Danmark, er det en god idé for jer som virksomhed at gå i gang med processen allerede i dag. Hvis I er en virksomhed med mere end 50 medarbejdere, kan I være sikre på, at I bliver omfattet af whistleblowerordningen inden udgangen af år 2021.

Jo hurtigere en virksomhed får etableret en whistleblowerordning, jo hurtigere kan virksomheden komme sine eventuelle problemer i forkøbet. Det er dog langtfra en selvfølge, at alle virksomheder vil komme til at gøre brug af deres whistleblowerordning – for mange er den blot et lovkrav og en formel implementering. Vi må dog formode, at vi i fremtiden kan regne med flere indberetninger, når medarbejdere og virksomheder er blevet mere fortrolige med deres nye whistleblowerordning.

+45 71 99 63 83
contact@whistleblowersoftware.com
Prøv produktet
Whistleblower Software ApS Logo

© 2021 Whistleblower Software ApS. Alle rettigheder forbeholdes.